Kroner
En svækket tand kan beskyttes eller forstærkes ved at forsyne tanden med en krone. Den destruerede tand genopbygges med plast og bores herefter til, indtil den har form som en kegle.
Kronen laves på et dental-laboratorium efter et aftryk af tandstumpen. Det betyder, at behandlingen mindst kræver to besøg på klinikken.
Når kronen afleveres limes den fast på tanden, eventuelt forud gået af en beslibning. Kronen kan laves af metal (guldlegering), en metalkappe omgivet af porcelæn eller i ren porcelæn.
Broer
En manglende tand kan erstattes med en bro. Ved en brobehandling forsynes nabotænderne med kroner. Disse kroner bærer en tand, der hviler ned på gummen. Man kan også sige at man laver tre sammenhængende kroner, hvor tandstubben mangler under den midterste krone. En bro kan ligesom kronerne laves af en guldlegering, metal med porcelæn over, eller i ren porcelæn.
Vores kroner og broer bliver fremstillet hos A-dent i Dronningborg samt Dentalhuset i Silkeborg. Dentalhuset ejer et laboratorium i Thailand, der udfører en del af arbejdet. Se mere på nedenstående link. http://www.dentalhuset.dk/