Plastfyldninger
Plast er et tandfarvet fyldningsmateriale der blødt at arbejde med, og som hærder når det udsættes for ultraviolet lys. Plast kan hæfte på tandoverfladen ved hjælp af en speciel væske, som tanden forbehandles med. Denne egenskab gør det muligt f.eks. at dække tandhalse med en fyldning. Plast har en limende effekt, og benyttes derfor ofte til svækkede rodbehandlede tænder og tænder der har revner, de såkaldte infraktioner. Plast giver et godt kosmetisk resultat, og med de nye plastmaterialer kan man opnå fyldninger med en god slidstyrke.
Plastfyldninger er meget følsomme overfor behandlingsteknik, og for at opnå en tæt fyldning kræver det at, tanden kan holdes helt tør under behandlingen.
Sølvfyldninger
Sølvfyldninger er fremstillet af sølvamalgam, en blanding af sølvpulver og kviksølv. De er mørke i farven, og er kosmetisk mere skæmmende end plastfyldninger. Til gengæld er materialet nemt at arbejde med, og man kan opnå en tæt fyldning, selv når tandoverfladen ikke kan holdes helt fri for blod og spyt. Når man laver en sølvfyldning er det nødvendigt at udbore tanden med underskæringer, for skabe vedhæftning af sølvet til tanden, da materialet ikke har nogen klæbende egenskaber.
Sølvfyldninger indeholder kviksølv, der i flydende form er giftigt, derfor har der været tvivl om, hvor vidt sølvfyldninger kan være sundhedsskadelige. Da kviksølvet i sølvamalgam indgår i en stabil forbindelse er frigivelsen af kviksølv fra sølvfyldninger dog minimalt.
I 2008 kom der, en udredning og vejledning fra Sundhedsstyrelsen omkring brugen af sølvamalgam ved tandbehandling. Vejledningen kom i forbindelse med et generelt forbud mod kviksølv, der først og fremmest blev lavet af miljømæssige hensyn. Følgende er uddrag fra vejledningen.
”Det er i udredningen vurderet, at der ikke har kunnet påvises sundhedsfare for den enkelte patient forårsaget af kviksølv fra sølvamalgamfyldninger, og sølvamalgam som fyldningsmateriale derfor synes at være forbundet med meget begrænsede sundhedsrisici.”
”Sølvamalgam kan anvendes ved fyldningsterapi i blivende kindtænder i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed. Disse tilfælde er afgrænset til tandbehandlinger med manglende mulighed for tørlægning, vanskelig tilgængelighed af kavitet, speciel stor kavitet eller stor afstand til nabotand.”
Det vil sige, at sølvamalgam nu kun må benyttes i de tilfælde, hvor man ikke kan opnå et tilfredsstillende resultat med plastmaterialerne. Der skal med andre ord anvendes plast i de tilfælde, hvor materialet er lige så godt som sølvamalgam.
Plastfyldninger koster mere end fyldninger af sølvamalgam. Dette skyldes at det tager længere tid for tandlægen at lave en plastfyldning, og at plastmaterialet er dyrere.